Yinyoga Retreat 

 

2.-3. november 2024

– i hjertet af Frederikshavn – tæt på strand og hav (1,5 km)

 

 

Med fokus på at være blidt i livet med åbent hjerte og bevidste handlinger

Det har været et godt givende retreat, med mulighed for at trække sig for aften/natten. Et fint sted/lokation, hvor der er plads til ro, men også til samtale.

Sanna er blid og behagelig, meget hjælpsom ved udfordringer.

Jeg er træt, men på en god måde. Føler mere ro i sindet og mindre tanktemylder.

Ann

Der er meget fokus på vejrtrækning, hvilket er virkelig godt. Man føler sig tryg. Øvelserne er for alle (nybegynder og øvede). Sanna er meget nærværende, god til at hjælpe og se deltagernes individuelle behov. Sanna er sød og imødekommende.

Her efter 2 dage oplever jeg en ro og balance, men også en enorm træthed og lettere ømhed i kroppen. En følelse af at kroppen vækkes.

Det fungerer så fint med selv at stå for mad og overnatning. Stedet er rummeligt og rent og her har være en god temperatur. Fint sted.

Det er en superdejlig måde at slutte af med en online del, når man er kommet hjem.

JA, jeg har lyst til at komme igen. Jeg elsker Yinyoga og Sanna er en dygtig underviser.

Birgitte Melgaard

Yinyoga giver dig muligheden for at komme helt ned i gear og finde ind til den dybe ro inde i dig.

Indhold
I YOGA by SANNAs vanlige yogalokale Teglgårdsvej 26, 9900 Frederikshavn laver vi rolig yinyoga, yin pulseringer, mindfulness, meditationer hele weekenden. 

Samtidig giver os tid til at reflektere over tiden der er gået og den tid der ligger foran os. 

Alt vi laver er blidt, nænsomt og roligt. Alle kroppe kan være med, da stillingerne tilpasses DIN KROP.

Vi nyder naturen ved en skøn vandretur gennem det oprindelige Fiskerklyngen videre ud langs havet. Du kan gå med noget af vejen, hele turen eller blot holde fri og være i eget selskab. Hvis du har lyst er der mulighed for et dyp i havet undervejs.

 

Med andre ord fuld forkælelse og de allerbedste betingelser for at komme helt, helt ned i gear og lade op. At lade den indre ro indfinde sig. En ro der går langt, langt dybere ind end din almindelige yogapraksis i hverdagen. Fokus hele weekenden er at blive bedre til at mærke sig selv – at reflektere over tiden der er gået og tiden der kommer. Simpelthen at mærke hvad der gør dig godt. 


Brug weekenden på at ”trække stikket”

Du kender måske i forvejen den store gevinst 1 yogasession giver dig både i krop og sind. Dette mangedobles når kroppen stimuleres med flere sessioner med yoga, mindfulness, meditationer samt den beroligende påvirkning fra klangskålenes  vibrationer, vandreturene, havet m.v.. En påvirkning der åbner dine sanser, så du kigger indad og får dig fra hovedet og dybt ind i hver en celle af kroppen.

Efter denne weekend kan du i DEN GRAD mærke dig selv igen.

 

Yinyoga – en stille revolution

Du kan du give dig helt hen og nyde de rolige, frigørende og udrensende Yinyoga stillinger som foregår siddende eller liggende. Lange dybe stræk hvor vi kommer ned i gear og ruster os til det der kommer. Lange dybe stræk som strækker bindevæv, sener og ledbånd samt styrker knoglerne. Når vi er i stillingerne i lang tid, 2-5 minutter, bliver bindevævet stærkere og mere vædskefyldt. Samtidig giver kroppen langsomt efter. Nervesystemet modtager impulser om at det her er ok og du kan derfor komme endnu dybere ind i et stræk. Der bliver skabt plads i kroppen til fornyet energi. Der løsnes op for små og store spændinger. Krop og sind giver slip på symptomer på stress, smerter, ubehag.
Samtidig øver vi os i at blive bekvemme med det ubekvemme. At VÆRE med os selv i lang tid, at MÆRKE os selv og kroppen. Noget de fleste af os slet, slet ikke er vant til. Du bliver et mere rummeligt menneske, både over for dig selv men også over for dine omgivelser. Undervisningen differentieres, så ALLE KAN DELTAGE.

NYT NYT NYT
Der drysses Yin Pulseringer hen over Yinyogaen. Yin Pulsering er små blide bevægelser der foretages liggende. Bevægelserne skaber større mobilitet og et hydreret væv. Derudover kommer du i en endnu større kontakt med kroppen. Du kan simpelthen mærke og sanse dig selv endnu mere og bedre.

 

Hvor
I centrum af Frederikshavn og gåafstand af bus- og togstation (6-8 min.) ligger yogalokale, spisesteder samt overnatningsmuligheder samlet indenfor 300 m.

 

Forplejning
Vi sørger hver i sær for egen kost. Om du køber måltider i de omkringliggende spisesteder eller medbringer madpakke er helt op til dig selv. 

Der vil blive servereret vand, kaffe/urtete, frugt samt snack.

 

OVERNATNING

Der er mange muligheder i nærområdet og oplandet – se nogle af eksemplerne her:

Herman Bang Bed & Breakfast

Park Hotel

Hotel Jutlandia

 

 

PROGRAM

LØRDAG 2. NOVEMBER 2024

Kl.  9.00 – 09.15  Velkomst

Kl. 9.15 – 10.00  Vi lander på yogamåtten

Kl. 10.00 – 12.00 Yinyoga

Kl. 12.00 – 13.30  Frokostpause (aftales nærmere)

Kl. 13.30 – 15.30  Vandretur (5,5 km.) langs kysten (mulighed for et dyp i havet undervejs) eller egentid

Kl. 15.30 – 16.00  Te / kaffe, snack

Kl. 16.00 – 18.00 Yinyoga

Aftensmad og egentid

Kl. 20.00 – 20.30 (eller når det passer ind) Online meditation (der hvor du er)

 

SØNDAG 3. NOVEMBER 2024

Kl. 09.00 – 9.45  Vi lander på yogamåtten

Kl. 10.00-12.00 Yinyoga

KL. 12.00 – 13.00 Frokost

Kl. 13.00 – 14.00 Mindfull Walk

Kl. 14 – 14.30 Kaffe/ te, snack

Kl. 14.30 – 16.00 Yinyoga, Meditation og afslutning

Kl. 16.00 – Vi spredes for alle vinde

Kl. 21.00-21.30 (eller når det passer) Meditation (online – der hvor du er)

(Der tages forbehold for småjusteringer i programmet)

PRIS KUN 1.495,- KR. – DU FÅR:

  • Yinyoga, meditationer, mindfullness, reflektionstid, vandreture, kaffe/urtete, frugt og snack
  • Overnatning og måltider STÅR DU SELV FOR
  • Mulighed for delt betaling. Du betaler 500 kr. NU og resten 21. oktober 2024

 

Din yin yoga underviser

Programlægger og underviser er undertegnede Sanna Carlsen, årgang 1968 og certificeret Hatha Yoga, Yin Yoga samt Yin Pulseringerinstruktør. Jeg underviser overvejende i Yin Yoga samt Yin Pulseringer og er indehaver af yogastudiet YOGA by SANNA i Frederikshavn. Jeg har god erfaring med undervisning på Yoga Retreats. Jeg har haft flere hundrede deltagere med de senere år.

Hvert år bygger jeg min. 50-100 timer på mine yogauddannelser. Jeg kan ikke lade være.  I 2023 blev det til 100-timers Yin Pulseringer. I 2024 skal jeg assistere på Yinyoga uddannelsen. Derudover har jeg i flere år undervist i forløb for stress-, angst- og depressionsramte, hvor yoga, mindfullnes og meditation er en stor del af de værktøjer der bruges.

Deltagerne hjælpes til at blive mere bevidste og nærværende i hverdagen. Jeg har selv mediteret dagligt og dyrket yoga i flere år og det kom rigtigt ind under huden i et flerårigt sygdomsforløb med stress, hvor mange erkendelser og en stor omlægning af mit liv var resultatet af det. Jeg har desuden skabt den online yogaklub DIT YOGA UNIVERS. Et univers med videoer med yoga, mindfullness og meditationer, yogafilosofi, opskrifter, livstilstips m.v.  Jeg udvikler desuden online yoga og stress forløb man kan gennemføre hjemme hos sig selv.

LÆS MERE om Sanna HER

Hvem kan deltage?

ALLE +16 år, som kan deltage i en normal yogatime. Om du er begynder eller øvet tilpasses stillingerne til DIN KROP.

Medbring
Evt. eget yogaudstyr ellers kan du låne alt det udstyr vi skal bruge af mig.
Drikkedunk til vand. Krus til te/kaffe. Blok og skriveredskab. Stort lagen/tæppe til at ligge på hvis vi laver yoga på stranden. Badetøj og håndklæde.

Har du spørgsmål til dette yogaretreat kan Sanna kontaktes via sanna@yogabysanna.dk eller på tlf. 25 56 49 14. 

 

Håber vi ses til en weekend med sol, sommer og DIG i fokus.

 

Kærligst Sanna

Anmeldelser fra tidligere deltagere på yogaophold med YOGA by SANNA:

“Sanna har en behagelig skøn stemme, hun er dygtig, dejlig og helt nede på jorden. Hun er nem at forstå. Jeg vil gerne have mere.” // Ann L. Gyldenløve

“Jeg oplever Sanna som nærværende og tilstede, oprigtig, kompetent, høj faglighed, reflekterende og lyttende. Min oplevelse sætter spor og aftryk i hjertet.” // Marianne Hansen

“Sanna har en skøn stemme, hun er så fin, tiltalende og dygtig. Det har givet mig lyst til mere yoga.” // Dorte Uldall

”Har været på ”ferie med et formål”. Tid til at lære noget om mig selv. Blive ”nulstillet” og komme helt ned i gear. Jeg vender helt klart gerne tilbage på retreat med YOGA by SANNA. Tror det vil være nødvendigt for mig, for at blive i vanen med at prioritere og ”fremelske” freden i krop og sind.” –  Amalie

”Hvor var det en dejlig oplevelse. God kombination med yoga, morgenbadning i havet og spa. Jeg vil helt klart gerne deltage i et retreat med YOGA by SANNA igen, da jeg kom helt ned i gear og tempo og kunne mærke min krop. God vegetarisk mad og lækker morgenbuffet.” –  Mette Hedemann

“Det har været helt fantastisk for mig, jeg vil gerne afsted igen. Sanna har en dejlig stemme, behagelig og super dygtig og god underviser” // Elin Sejten

”Jeg vil helt klart anbefale andre at deltage i et yoga retreat med YOGA by SANNA eller på et almindeligt yogahold hos SANNA. Jeg er ikke yoga-trænet, så føler jeg blev guidet godt. Jeg er klar til selv at fortsætte med yoga. // Lene Bendix