OM SANNA

OM SANNA  &  YOGA by SANNA

YOGAUDDANNELSE

Jeg hedder Sanna Carlsen, er årgang 1968 og certificeret yogainstruktør. Senest yinyogauddannelse hos Trine Hedegaard. Trine er seniorlærer fra og af Paul Grilley & Sarah Powers. Paul & Sarah er Yinyogaens udviklere.

Paul tog de passive yogaelementer og miksede med Traditional Kinesisk Medicin (TCM) til en forståelse af den energetiske effekt (som Paul studerede over en lang årrække med Dr. Hiroshi Motoyama) samt en moderne anatomisk forståelse fra hans anatomiske studier og placerede Yin Yoga ind i en solid yogisk tradition.

HORMON YOGA THERAPY

Jeg er indehaver af yogastudiet YOGA by Sanna (tidligere NaturYoga) i Frederikshavn, hvor jeg har flere aktiviteter. Jeg er også i fordybelse omkring hormonernes påvirkning af kroppen og får bl.a. min inspiration fra Dinah Rodriques, en fantastisk kvinde på over 90 år, som er ophavskvinde til Hormon Yoga Therapy.

 

 

Jeg har undervist i Hatha- og Yinyoga, og dyrket yoga i flere år. De seneste år har flere hundrede deltaget på yogaretreats og på ugentlige hold. Jeg holder mig hele tiden opdateret, og er i gang med endnu en ongoing yogauddannelse, læser en masse yogastof og deltager i kurser, workshops og events.

 

STRESS

 Jeg har haft en række specialiserede forløb. Bl.a. har jeg arbejdet med stress, angst og depression. SE hvad nogle af deltagerne fortæller HER.

 

3 MDR. YOGAREJSE I ASIEN

I vinteren 2019 var jeg på en 3 mdr. yogarundrejse med rygsæk i Asien, hvor jeg samlede stor inspiration til mit videre virke i yogaens verden. Jeg har stor glæde af at kombinere den øst- og vestlige verdens måde at dyrke yoga på. Ikke mindst glæder jeg mig over at formidle den viden videre.

 

HELT PRIVAT

SYG MED STRESS – flere gange

Nogle år tilbage gik jeg ned med stress, voldsomt – flere gange. Jeg forstod ikke at lytte til kroppen. Jeg forsøgte 2 gange at vende tilbage til mit arbejdsliv som bl.a. Property Manager. Tidligere har jeg arbejdet administrativ og i butik med fokus på kundeservice.

Kroppen sagde fra og jeg måtte omlægge mit liv. I den periode kom yogaen og det at meditere virkelig ind under huden. Så meget at det en dag stod lysende klart hvilken vej jeg så skulle. At kunne hjælpe andre med at leve et liv i RO & BALANCE er fantastisk.

 

MORGENRITUAL

Jeg elsker stille morgener i mørket, siddende i “min” stol med en kop stempelkaffe i hånden. Alene i RO,  medens jeg ser morgenen gry. Elsker at se naturen og fuglene vågne. Mit ritual hver morgen, uanset hvor jeg er og hvor tidligt jeg skal stå op for at have denne MIG-tid.

 

MINE YOGAVANER

Inden morgenkaffen tager jeg som regel 3-5 solhilsener. Jeg elsker at mærke kroppen vågne på den måde. Efter min morgenmad tager jeg ofte en 15-45 min. meditation med fokus på åndedrættet. 2 gange om ugen laver jeg en længere yogavideo med varieret indhold. Hver aften inden jeg går i seng laver jeg 20-30 min. yin yoga. – varieret indhold.

At gøre det på den måde virker rigtig godt for mig. Min krop er blevet meget sensitiv overfor stress-symptomer og jeg navigerer hver eneste dag i det for, at have det godt. At leve mit liv langsomt med fokus på RO & BALANCE.

 

VINTERBADNING

Jeg er vinterbader. Bader i gennemsnit 2 gange om ugen hele året rundt.  Jeg nyder den beroligende effekt det har på min krop. Jeg nyder også det gode selskab af en god veninde. Vi bader aldrig alene. I vinterhalvåret nyder vi også saunaen i den vinterbadeklub vi er medlem af. Vi drikker varm te på stranden og godt pakkede ind i flere lag tøj og et tæppe, når det er koldest. I

Nogen gange sidder vi blot stille og ER. Andre gange vender vi livet. Vi bader oftest tidligt morgen. I den koldeste tid er der helt mørkt og senere på året oplever vi den ene skønne solopgang efter den anden. Vi er også afsted om aftenen når der er klar himmel og fuldmåne. Det er SMUKT.

 

NATUREN

Jeg er ude i naturen HVER DAG. Jeg elsker at være ude, nogen gange bare i min egen have. At vandre ture ved skov og strand er balsam for kroppen. At udforske nye steder og nye vandreture elsker jeg. Så er der madpakke og varm te med. Ofte er min mand med.

Jeg kan mærke det langt ind i kroppen, hvis jeg en dag ikke er afsted.

MINE LASTER

Jeg æææællsker peber-bolscher i alle afskygninger. Dem har jeg næsten altid i huset.

En af mine andre laster er kaffe, sort kaffe – og jeg drikker alt for meget i løbet af dagen. Det er blevet bedre, meen – der er lidt vej endnu. Vi skal heldigvis ikke være perfekte.

 

HVORFOR YOGA by SANNA?

Jeg bor i Frederikshavn og har gjort det hele mit liv. Jeg elsker naturen, jeg elsker yoga – derfor NaturYoga, det er nu hedder Yoga by Sanna. Vi startede udelukkende med yoga udendørs, men der har fulgt meget mere med siden. Samtidig handler det også om, at jeg efter et flerårigt stress-forløb er blevet et menneske med nogle andre værdier og en anden omsorg for miljø, omgivelser, andre mennesker og ikke mindst min egen krop. Det har givet sig udslag i den måde jeg over nogle år har ændret min levevis på. Hvordan jeg som person går op i det NATURlige i at spise økologisk og uden tilsætningsstoffer og E-numre, uden dog at være fanatisk.

 

YOGA by SANNA og det NATURlige

For mig er det NATURligt at bruge økologiske og bæredygtige produkter. Både som privatperson og i mit studio, hvor produkterne jeg bruger og sælger så vidt muligt er økologiske og fremstillede under ordnede og bæredygtige forhold. Jeg betragter det som NATURligt, at jeg bager mit eget økologiske brød og kun bruger egne fremstillede produkter til personlig pleje. På den måde ved jeg hvad jeg kommer på min hud. Jeg er ikke fanatisk på nogen måde, men for mig virker det bare fuldstændig logisk, at vi bliver hvad vi gør, spiser, drikker, indånder og påfører vores hud og hår.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe, skrive en personlig besked eller en mail til mig, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Namasté og kærlige hilsener
Sanna

YOGA by SANNA – hvad kan du finde her?

YOGA by SANNA startede oprindeligt under navnet NaturYoga. Det blev til fordi jeg måtte – jeg blev nødt til at starte op – det kom dybt inde fra – at det var min nye vej i livet. Der var ingen vej udenom for mig. At videreformidle yoga og redskaber til stress-, angst- og depressionsreduktion og -håndtering er ret stort for mig.

YOGA by SANNA har flere aktiviteter:

STUDIO
Indendørs hold og forløb hvor der er et specielt fokus med et helt særligt målrettet indhold. Det kan være intro-hold for begyndere samt hverdagshold. Det jeg betragter som “almindelige” hold hvor alle kan deltage. Der gives differentieret undervisning og der er et forskelligt fokus på kroppen fra gang til gang. Der udbydes også forløb mod stress, angst og depression. Læs meget mere om de enkelt hold og forløb under “STUDIO”. Her kan du også tilmelde dig, hvis der er et hold der passer til dig. Du er også velkommen til at kontakte mig for en yderligere snak eller information om de enkelte hold.

EVENTS
Det kan være både indendørs, udendørs og online events. Workshops, YINyoga, 108 solhilsener … – SE MERE

RETREATS
Yoga by Sanna
udbyder retreats af en til flere dages varighed. Fokus er på forkælelse af den enkelte med en kombination af Yin & Yang yoga, meditation, mindfulness, vegetarisk mad, Spa & Wellness, vandring og meget, meget mere. Se mere under de enkelte retreats.

ONLINE
YOGAKLUBBEN er vores online yogaklub, hvor du ubegrænset kan lave yoga, mindfulness og meditationer. Der er et evigt voksende videobibliotek og der kommer nyt indhold hver uge. DU er medbestemmende i forhold til hvad det skal indeholde. Det ligger os meget på sinde at det er og bliver DIT YOGA UNIVERS.

LIVE
Yoga du kan lave hvor som helst. I stuen, haven, altanen på stranden … Det streames LIVE og du kan se det, der hvor du er. Det er tilgængeligt flere timer efter LIVE-udsendelsen, hvis du vil lave det igen eller blev forhindret da vi var LIVE. Din husstand kan være med, det koster ikke ekstra. SE MERE

 

 

Firmaoplysninger

YOGA by SANNA
v/Sanna Carlsen
Teglgårdsvej 26 (undervisning hold)
9900 Frederikshavn
Danmark
Tlf. 25 56 49 14
CVR. 3960 2628