Yinyoga Retreat
8. – 9. november 2025
– i hjertet af Frederikshavn
Med fokus på at lande blidt i tiden der kommer, med åbent hjerte og bevidste handlinger
Det har været fantastisk. Sanna er nærværende, behagelig, rolig med en tydelig stemme. God guidning gennem øvelserne, så man trygt kan lukke øjnene.
Jeg oplever ro, velvære og at finde tilbage til mig selv i min bedste version.
Det har fungeret så fint for mig med den online meditation, det er jeg vant til.
Kommer meget gerne igen.
Et retreat der gav tid til reflektion og gode stræk. Et godt retreat til at afslutte og påbegynde nyt.
Jeg oplever ro, nærvær, velvære og en tilstedeværelse i nuet. Jeg kommer gerne igen, gerne flere dage.
Det har været skøn yinyoga med en kompetent underviser – dygtig og man mærker tydeligt at hun har meget erfaring.
Jeg kommer gerne igen, fordi jeg elsker yinyoga og særligt når underviseren er dygtig 🙂
Yinyoga giver dig muligheden for at komme helt ned i gear og finde ind til den dybe ro inde i dig.
Indhold
I YOGA by SANNAs yogalokale Danmarksgade 29, 1., 9900 Frederikshavn laver vi rolig yinyoga, yin pulseringer, mindfulness, meditationer hele weekenden.
Samtidig giver os tid til at reflektere over tiden der er gået og se ind i tiden der kommer. Særligt at værne om os selv i den travle juletid der nærmer sig.
Alt vi laver er blidt, nænsomt og roligt. Alle kroppe kan være med, da stillingerne tilpasses DIN KROP.
Vi nyder naturen ved en skøn vandretur gennem det oprindelige Fiskerklyngen videre ud langs havet. Du kan gå med noget af vejen, hele turen eller blot holde fri og være i eget selskab.
Med andre ord fuld forkælelse og de allerbedste betingelser for at komme helt, helt ned i gear og lade op. At lade den indre ro indfinde sig. En ro der går langt, langt dybere ind end din almindelige yogapraksis i hverdagen. Fokus hele weekenden er at blive bedre til at mærke sig selv – at reflektere over tiden der er gået og tiden der kommer. Simpelthen at mærke hvad der gør dig godt.
Brug weekenden på at ”trække stikket”
Du kender måske i forvejen den store gevinst 1 yogasession giver dig både i krop og sind. Dette mangedobles når kroppen bombarderes med utallige sessioner med yoga, mindfulness, meditationer samt den beroligende påvirkning fra klangskålenes vibrationer. En påvirkning der åbner dine sanser, så du kigger indad og får dig fra hovedet og dybt ind i hver en celle af kroppen. Efter denne weekend kan du i DEN GRAD mærke dig selv igen.
Yin Yoga – en stille revolution
Du kan du give dig helt hen og nyde de rolige, frigørende og udrensende Yin Yoga stillinger som foregår siddende eller liggende. Lange dybe stræk hvor vi kommer ned i gear og ruster os til det der kommer. Lange dybe stræk som strækker bindevæv, sener og ledbånd samt styrker knoglerne. Når vi er i stillingerne i lang tid, 2-5 minutter, bliver bindevævet stærkere og mere vædskefyldt. Samtidig giver kroppen langsomt efter. Nervesystemet modtager impulser om at det her er ok og du kan derfor komme endnu dybere ind i et stræk. Der bliver skabt plads i kroppen til fornyet energi. Der løsnes op for små og store spændinger. Krop og sind giver slip på symptomer på stress, smerter, ubehag.
Samtidig øver vi os i at blive bekvemme med det ubekvemme. At VÆRE med os selv i lang tid, at MÆRKE os selv og kroppen. Noget de fleste af os slet, slet ikke er vant til. Du bliver et mere rummeligt menneske, både over for dig selv men også over for dine omgivelser. Undervisningen differentieres, så ALLE KAN DELTAGE.
YIN PULSERINGER
Der drysses Yin Pulseringer hen over yin yogaen. Yin Pulsering er små blide bevægelser der foretages liggende. Bevægelserne skaber større mobilitet og et hydreret væv. Derudover kommer du i en endnu større kontakt med kroppen. Du kan simpelthen mærke og sanse dig selv endnu mere og bedre.
Hvor
I centrum af Frederikshavn og gåafstand af bus- og togstation (6-8 min.) ligger yogalokale, spisesteder samt overnatningsmuligheder samlet indenfor 300 m.
Forplejning
Vi sørger hver i sær for egen kost. Om du køber måltider i de omkringliggende spisesteder eller medbringer madpakke er helt op til dig selv.
Der vil blive servereret vand, kaffe/urtete frugt og snack. Der er mulighed for at benytte køleskab til medbragt mad.
OVERNATNING
Der er mange muligheder i nærområdet og oplandet – se nogle af eksemplerne her:
PROGRAM
LØRDAG 8. NOVEMBER
Kl. 9.00 – 09.15 Velkomst
Kl. 9.15 Vi lander på yogamåtten
Kl. 10.00 – 12.00 Yin Yoga
Kl. 12.00 – 13.00 Frokostpause
Kl. 13.00 – 15.00 Vandretur (5,5 km.) langs kysten eller egentid.
Kl. 15.00 – 15.30 Te / kaffe, snack
Kl. 15.30 – 17.30 Yin Yoga
Vi går hver til sit.
Kl. 20.00 – 20.30 (eller når det passer ind) Online meditation
SØNDAG 9. NOVEMBER
Kl. 09.00 – 9.45 Vi lander på yogamåtten
Kl. 10.00-12.00 Yin Yoga
KL. 12.00 – 13.00 Frokost
Kl. 13.00 – 14.00 Mindfull Walk
Kl. 14 – 14.30 Kaffe/ te, snack
Kl. 14.30 – 16.00 Yinyoga, Meditation og afslutning
Kl. 16.00 – Vi spredes for alle vinde
Kl. 21.00-21.30 (eller når det passer) Meditation (online)
(Der tages forbehold for småjusteringer i programmet)
PRIS KUN 1.495,- KR. – DU FÅR:
- Yoga, meditationer lørdag og søndag, mindfullness, reflektion, kaffe/te, frugt og snack
- Overnatning og måltider STÅR DU SELV FOR
- Mulighed for delt betaling. Du betaler 500 kr. NU og resten 1/10-2025
Din yin yoga underviser
Programlægger og underviser er undertegnede Sanna Carlsen, 56 år og certificeret Hatha Yoga, Yin Yoga samt Yin Pulseringerinstruktør. Jeg underviser overvejende i Yin Yoga samt Yin Pulseringer og er indehaver af yogastudiet YOGA by SANNA i Frederikshavn. Jeg har god erfaring med undervisning på Yoga Retreats. Hvert år bygger jeg min. 50-100 timer på mine yogauddannelser. Jeg kan ikke lade være. Derudover har jeg i flere år undervist i forløb for stress-, angst- og depressionsramte, hvor yoga, mindfullnes og meditation er en stor del af de værktøjer der bruges.
Deltagerne hjælpes til at blive mere bevidste og nærværende i hverdagen. Jeg har selv mediteret dagligt og dyrket yoga i flere år og det kom rigtigt ind under huden i et flerårigt sygdomsforløb med stress, hvor mange erkendelser og en stor omlægning af mit liv var resultatet af det. Jeg har desuden skabt den online yogaklub DIT YOGA UNIVERS. Et univers med videoer med yoga, mindfullness og meditationer, yogafilosofi, opskrifter, livstilstips m.v. Jeg udvikler desuden online yoga og stress forløb man kan gennemføre hjemme hos sig selv.
Ud over yogaen er Sanna hobbykeramiker og bruger en del tid ved bl.a. drejeskiven. Har du samme interesse kan du følge hende på Facebook og/eller Instagram.
Hvem kan deltage?
ALLE +16 år, som kan deltage i en normal yogatime. Om du er begynder eller øvet tilpasses stillingerne til DIN KROP.
Medbring
Evt. eget yogaudstyr ellers har vi alt det udstyr med som du skal bruge incl. uldmåtter.
Drikkedunk til vand. Krus til te/kaffe. Blok og skriveredskab.
Har du spørgsmål til dette yogaretreat kan Sanna kontaktes via sanna@yogabysanna.dk eller på tlf. 25 56 49 14.
Håber vi ses til en weekend med DIG i fokus.
Kærligst Sanna