SKOTLAND – Yinyoga, vandring og RO i det skotske højland

 

 

 

 

 

 

 

 

SØNDAG 9. – FREDAG 14. AUGUST 2026

“Jeg har været afsted for at få fordybelse og fokus på mig selv. Det har været en fantastisk oplevelse. Sanna er dygtig, ordentlig og har en dejlig personlighed. Hun underviser meget personligt, med fokus på den enkeltes krop. Jeg føler ro og er afslappet i hoved og krop. Ja, jeg vil afsted igen. En passende længde – 4 dage – til hvad jeg kan kapere.” 

Lis Jørgensen

Super godt Retreat. God guidet yoga. God balance mellem yoga, meditation og egentid. Dejligt at opleve at stillingerne kan gøres på forskellige måder. Der er meget fokus på at lytte til din egen krop – det er en god øvelse, samt godt at det ikke skal udføres på en bestemt måde (stillingerne tilpasses den enkelte krop, red.). Jeg har fået et mere rummende og åbent sind. I løbet af forløbet havde jeg færre og færre forstyrrende tanker under yoga og meditation. Jeg var mere taknemmelig

Gitte L.

 ”Jeg får ikke nok yoga i hverdagen, derfor tilmeldte jeg mig. Et ophold giver også tid til mig selv, ro og venindetid. Det har været et fantastisk program med ro og fordybelse. Sanna er meget rolig, afventende, opmærksom på forskelligheder og rummelig. Alle kan deltage og ingen føler sig uvidende eller uøvede. Jeg oplever ro og velvære, ømhed og er nysgerrig på mere viden om kroppen. Jeg vil gerne afsted igen. 

Laila Kastberg

Intro

Skotland er indbegrebet af smuk natur, åbne vidder og ro. Denne natur danner rammen om et skønt yoga retreat, hvor vi bor i en grøn dal dybt inde i Cairngorms Nationalpark i det skotske højland. Du vil opleve et retreat hvor du i den grad mærker RO trænge ind i hver en celle i kroppen. Du vil opleve at sindet bliver stille. Kombinationen af yinyoga, meditationer, mindfullness, vandring, mageløs smuk natur og stilhed giver dig en helt unik oplevelse af RO. En ro som du måske aldrig har mærket på den måde før.

Yoga

Vi påvirker i små momenter krop og sind hele dagen og laver yin yoga i en spritny yogasal. Yogasalen har gulv-til-loft panoramavinduer og udsigt ud over Glen Clova dalens bølgende landskab med græs- og lyngklædte bakker og bjerge i baggrunden. Her lever får, kvæg, agerhøns, ryper og kronvildt, og fuglelivet er rigt og varieret.

Mulighed for vandring

Imellem yogasessionerne er der mulighed for at deltage i vandreture i nationalparkens dale, bakker og bjerge omkring hotellet, hvor der er en række fine vandrestier. På nogle vandringer medbringer vi madpakker, så vi kan nyde naturen i timevis. Undervejs vandrer vi ofte i stilhed, holder pauser og overgiver os til lydene, planter, blomster, træer og udsigterne omkring os. Lyngen blomstrer i august, og der er særligt smukt i Glen Clova på denne årstid. Det er sommer i Skotland i august, og selvom det skotske vejr er omskifteligt, er det ofte lunt og et godt tidspunkt at besøge landet på.

Mulighed for stilhed

Vi tilbyder mulighed for at være et døgn i stilhed (kan forlænges). Det er ofte i stilheden vi hører det, der kommer indefra. Svar på det vi går og tænker på og tumler med. Vi spiser vore måltider, laver yoga, vandrer og nyder eget selskab i stilhed.
I ugens løb har vi i det hele taget god tid til at geare ned og slappe af, det kunne være med strikketøjet, en god bog, skitseblokken eller hvad vi slapper af med. Vi er tid og plads til at nyde omgivelsernes stilhed, farver, natur, dyre- og planteliv. I gåafstand fra hotellet løber en lille bæk, man kan bade i. Vandet i Skotland er koldt og svalende, og genopfrisker krop og hud.

Maden

På retreatet spiser vi lokalt producerede råvarer. Hotellet har sin egen bestand af både lam og vildt, som vi får serveret i klassiske skotske retter i ugens løb. Regionen Angus, hvor vi bor, har noget af Skotlands bedste landbrugsland med kornmarker, bærplantager, grønsager, kød- og malkekvæg, hvis afgrøder og produkter indgår i måltiderne. Er man vegetar er der naturligvis god mad at få også.

Stedet vi bor 

På retreatet bor vi på Hotel Glen Clova i det skotske højland. Hotellet ligger i dalen Glen Clova, der er én af de fem dale, der samlet kaldes The Angus Glens beliggende i den østlige del af Cairngorms Nationalpark. Hotellet ligger for sig selv med ½ times kørsel til nærmeste lille by Kirriemuir. Hotellet er i familieeje, og familien ejer ligeledes et større stykke land omkring hotellet, og holder får. Vi har ofte hotellet for os selv i ugens løb, og der er have med græsplæne, borde og bænke, samt marker og bakker omkring at slappe i, stier at gå ture på, og stedet egner sig fortrinligt til at få pulsen ned på et retreat i naturen.

Kan jeg være med til yin yoga?

Ja, ALLE kan deltage. Det foregår siddende og liggende på yogamåtten. Det er blide langsomme bevægelser samt stillinger hvor vi sidder/ligger stille i 2-5 min. Vi arbejder med nervesystemet, åndedræt, sener, ledbånd, knogler og bindevæv. Samlet giver det bl.a. færre smerter, smidighed, mere energi og færre spændinger m.v. og RO i krop og sind.

Der tages højde for de skavanker den enkelte krop har.

Læs mere om yinyoga her

 

Betalinger

Ved tilmelding beder vi om et depositum på kr. 3000,- Restbeløb skal falde 2 måneder før afgang.

ETA

Danske statsborgere skal have en Electronic Travel Authorisation (ETA) for at rejse til Storbritannien. Det koster 16 pund, og man skal selv sørge for at ansøge. De skriver, der kan gå op til 3 dage, før den er behandlet. Vi anbefaler derfor,  du ansøger mindst en uge før, du skal afsted. Du kan læse mere om ETA til Storbritannien her: Rejseregler – Skotland

Denne tur er arrangeret i samarbejde med Annas Højskole. DU TILMELDES HOS ANNAS HØJSKOLE (Rejsegarantifonden nr. 3122) – du føres til siden for tilmelding via nedenstående link:

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. 

 

PROGRAM

Program

Dag-til-dag program

Dag 1: Søndag 9.8

 15.20 Afgang fra Københavns Lufthavn med direkte fly, Norwegian

16.15 (lokal tid) Ankomst i Edinburgh

Vi kører i bus to timer til Glen Clova

Indcheckning på værelser 

19.00 Middag og velkomst v. Camilla og Sanna

20.30 Aftenmeditation v. Sanna

 

Dag 2: Mandag 10.8

7.30 – 9.00 Yin yoga v. Sanna

9.00 Morgenbuffet

10.15 Let gåtur (mindfull walk) i dalen med Sanna og Camilla

12.30 Frokost på hotellet (for egen regning)

13.30 Fritid med mulighed for at bade i den nærliggende bæk, bruge yogasalen og haven, gå en tur i bakkerne og dalen eller sidde med en bog, strikketøj, skitseblok, fotografere mm.

I løbet af eftermiddagen vil Camilla og Sanna fortælle om dagen i morgen, som er et døgn i stilhed

16.30-18.30 Yin yoga v. Sanna

18.30 Middag

20.15 Aftenmeditation v. Sanna

20.45 Kaffe, te, vand, frugt

 

Dag 3: Tirsdag 11.8

8.00 – 9.00 Yin yoga v. Sanna

9.00 Morgenbuffet

STILHED STARTER

10.15 Man kan vælge at deltage i en vandretur i stilhed med madpakker i Glen Doll dalen op til et vandfald med Camilla. Vandringen starter efter en kort busstur på 5 kilometer ned til dalen Glen Doll. Herfra vandrer vi gennem nåleskoven op på et corrie, et stort åbent grønt “amfiteater”, hvor vi pludselig står omgivet af høje bjergvægge. Vi oplever, hvordan naturen er formet af vulkaner og istider. Et kringlet vandløb presser sig frem over plateauet mellem sumpet tørv og blokke af grålig granit, størknet lava, lyng og alpinske vækster, og leder os op til Glen Dolls vandfald, der bruser når det har regnet. Området er fantastisk smukt. Vi kan vælge at gå helt op til vandfaldet, og spiser madpakker undervejs, inden vi vandrer tilbage hvor bussen venter.

 Turen er 10 kilometer, og vi går på stier af grus og sten. Det går lidt op og ned ad bakke, og turen kræver almindelig god kondition. Den sidste del op til vandfaldet kræver god balance da stien er smal og kringlet samt ujævn, og har det regnet meget, kan der være små vandløb at hoppe over. Man behøver dog ikke gå med helt derop, og kan sidde ved plateauet og nyde naturen og udsigten op mod vandfaldet, inden vi samlet går tilbage.

Undervejs holder vi pauser og overgiver os til lydene, planter, blomster, træer og udsigterne omkring os.

 Ca kl 14:30 kører bussen retur til højskolen. Man kan også vælge at forlænge vandringen og gå de 5 km hjem til højskolen ad den stort set flade stille landevej

 I stedet for at vandre, kan man kan vælge at tilbringe dagen på hotellet, med mulighed for at bade i den nærliggende bæk, bruge yogasalen og haven, gå en tur i bakkerne og dalen eller sidde med en bog, strikketøj, skitseblok, fotografere mm.

 Frokost: enten køb en madpakke til at medbringe på vandring, ellers selvbetalt på hotellet

 16.30 – 18.30  Yinyoga  v. Sanna

19.00 Middag i stilhed. Man kan vælge at spise enten i spisesalen, på værelset eller et andet sted i huset, som man vil.

 20.00 Guidet siddende meditation v. Sanna

20.45 Kaffe, te, vand, frugt

 

Dag 4: Onsdag 12.8

 8.00 – 9.00 Yinyoga v. Sanna

STILHED OPHØRER (kan dog forlænges)

 9.00 Morgenbuffet

10.15 Man kan vælge at deltage i en vandretur ad Præstens Rute fra hotellet til nabodalen Glen Prosen med Camilla og Sanna. Vi går fra hotellet i Glen Clova ad præstens gamle rute, The Minister´s Path. I gamle dage tjente præsten begge dale, og han gik mellem kirkerne ad denne sti, når han skulle holde prædiken. Ruten leder os gennem dal og skov op og over bakker og lyngklædt hede. Undervejs holder vi en pause, hvor Sanna vil holde en guidet meditation i naturen. Vi tager madpakker med, og spiser undervejs.

Fra Glen Prosen kører vi i bus ½ time tilbage til højskolen. Både klokkelyngen og hedelyngen er særligt flotte heroppe i bakkerne i august, og der er et helt ”lilla tæppe” på denne strækning.

 Turen er 12 km, og vi går på landevej og stier på asfalt, grus og græs. Der er bakker undervejs og turen kræver almindelig god kondition.

 Ca. 15.00 kører busen os tilbage fra Glen Prosen til hotellet

 I stedet for at vandre, kan man kan vælge at tilbringe dagen på hotellet, med mulighed for at bade i den nærliggende bæk, bruge yogasalen og haven, gå en tur i bakkerne og dalen eller sidde med en bog, strikketøj, skitseblok, fotografere mm

 Frokost: enten køb en madpakke til at medbringe på vandring, ellers selvbetalt på hotellet

 16.30 – 18.30  Yin yoga v. Sanna

19.00 Aftensmad

20.00  Egenmeditation

20.45 Kaffe, te, vand, frugt

 

Dag 5: Torsdag 13.8

 7.30 – 9.00 Yin yoga v. Sanna

 9.00 Morgenbuffet

10.15 Man kan vælge at deltage i en vandretur med Camilla. I dag går vi op i de stejlere bakker bag hotellet med fantastisk udsigt ud over hele dalen og bjergene. Vind og vejr bestemmer hvor langt vi går, og ruten lægges dagen før. Vi går ca. 5 kilometer på grus og sten og græs og vender retur til frokost på hotellet, men man kan også tage en madpakke med, og spise frokost i bakkerne, og komme ned selv senere.

 I stedet for at vandre, kan man kan vælge at tilbringe dagen på hotellet, med mulighed for at bade i den nærliggende bæk, bruge yogasalen og haven, gå en tur i bakkerne og dalen eller sidde med en bog, strikketøj, skitseblok, fotografere mm

 Frokost:  Selvbetalt på hotellet

 Eftermiddag: Vi hygger sammen i haven på ægte skotsk manér med en lækker ”cream tea” som består af te og nybagte scones med marmelade og flødeskum.

 16.30 – 18.30  Yin yoga v. Sanna

19.00 Vi slutter retreatet af med en festlig middag på hotellet

 

Dag 6: Fredag 14.8

 8.00 – 9.00 Yin yoga v. Sanna

9.00 Morgenbuffet og tjekke ud af værelser

10.15 Afrundning, refleksion og afsked

11.00 Kørsel til Edinburgh Lufthavn

15.10 Afgang fra Edinburgh Lufthavn med direkte Norwegian

17.55 (lokal tid) Ankomst i Københavns Lufthavn

 Alt der er i programmet er blot et tilbud. Har du undervejs brug for at vælge til og fra, gør du naturligvis det.

 Hvis du vil forlænge dit ophold i Skotland kan du tale med Pernille på kontoret og evt. flyve over tidligere eller blive længere. Flyver man over tidligere, møder man Camilla, Sanna og resten af gruppen i lufthavnen i Edinburgh på dag 1, og følges med dem op til højlandet. Bliver man i Skotland efter retreatet kan man køre med til Edinburgh Lufthavn på dag 6.

 

 

Forplejning

Inklusiv er:  halvpension, 5 x morgenmad og 5 x aftensmad

Eksklusiv er: frokost: Man kan købe selv på hotellet, der vil være sunde muligheder for at købe salater, lette sandwich etc.

De der vandrer, kan købe en madpakke på hotellet til vandredagene

 

**Vi tager forbehold for ændringer

BELLIGGENHED

Beliggenhed

På dette sommerkursus i Skotlands højland, har vi valgt at bo i Storbritanniens største nationalpark Cairngorms. Parken byder på et hav af vandreruter, storslået højlandsnatur med dyreliv, bjerge, bjergsøer, dale, floder og skov samt landbrug med får, kvæg og kornavl. Vi holder højskole på det hyggelige familieejede Glen Clova Hotel dybt inde i Glen Clova dalen omgivet af naturen. Herfra udgår flere af vores vandreture. Højskolen ligger ned til en flod og har en stor have og eget lille landbrug, der forsyner køkkenet med kød og køkkenhavens grønt. De eneste naboer er et par gårde der ligger spredt i området, og der er 20 minutters kørsel til nærmeste by, Kirriemuir.

Højskolen har et hovedhus i to etager med værelser, spisesal, foredragssal og en hyggelig bar med rustikke langborde og lokale øl og whisky. I haven ligger et sidehus med værelser, og der er masser af plads til at sidde udendørs og nyde udsigten til de omkringliggende bjerge, der rejser sig rundt om højskolen. Når vejret tillader det, spiser vi udendørs om aftenen.

FLY

Fly

  • Afrejse 09. august fra Københavns Lufthavn kl. 15.20 til Edinburgh med Norwegian, hvor vi ankommer 16.15 lokal tid 
  • Afgang  14. august  med Norwegian fra Edinburgh  kl.15.10 med ankomst lokal tid i Københavns Lufthavn kl. 17.55
  • Vi tager forbehold for ændringer
DEM MØDER DU

Dem møder du

Camilla Kornerup

Camilla har boet i Edinburgh i Skotland siden 2020. Hun driver virksomheden Cosmopolit, hvor hun virker som foredragsholder og turleder, hovedsagligt i Skotland og på Sicilien. Camilla har samarbejdet med Annas Højskole siden 2022. I Skotland er Camilla kursusleder på en række af højskolens kurser, deriblandt vandreturene i højlandet og kurset ”Skotland set indefra” i lavlandet ved Edinburgh og omregn.

Camilla kender Glen Clova og området  hvor vi skal bo og vandre godt, og vil lede vandringerne i ugens løb, og fortælle om naturen vi færdes i undervejs.

Du kan læse mereom Camilla på hendes hjemmeside: www.cosmopolit.dk

 

Sanna Carlsen


Sanna driver YOGA by SANNA (yogabysanna.dk) og har siden januar 2020 undervist flere hundrede deltagere på yogaretreats. Hun er en årgang 1968 og har flere YOGA-ALLIANCE-certificerede yogauddannelser bag sig. Hun får stor ros for sit nærvær og evne til at se den enkelte og undervise ud fra hvad den enkelte krop er i stand til. Hun er professionel og er autentisk i sin måde at undervise og være på.
I al Sannas undervisning er der en rød tråd, der hele tiden hjælper os til at mærke efter indad. At mærke krop, sind og følelser og bruge vor intuition. Det gør os bedre til at træffe bevidste til- og fravalg i vores hverdag. Sanna har for år tilbage af flere omgange været stress-ramt. Hun ved om nogen hvad det til sige med RO og evnen til at mærke efter hvad der gør en noget godt – og hvad der dræner en.

Her er en anmeldelse af Sannas undervisning: 

”Sanna guider beroligende, tydelig, nærværende, grundig, behagelig, forberedt, dygtig og erfaren.Jeg oplever ømhed i lænden og færre smerter i nakken nu hvor vi er på vej hjem. Jeg har mindre tankemylder, meget bedre søvn, er glad og forventningsfuld – ingen summelyde i hovedet – ro i sindet, afklarethed.
Det har været et godt ophold med god tid til egenomsorg, alenetid.  – yin yoga i den rette dosis + meditation.
JA, jeg vil gerne afsted igen. Det giver mig og min krop den pause, det ro og den bevægelse jeg har brug for. SANNA ER MEGET PROFFESSIONEL.” – Sophie Torp

PRIS

Praktiske informationer

Priser pr. person:

13.900 kr. (ved delt dobbeltværelse med eget badeværelse) *Tillæg for eneværelse: 2000 kr.

Prisen inkluderer

  • Fly København -Edinburgh t/r ( ønsker du tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund, er det til dagens pris)
  • Transfer fra og til lufthavnen
  • Ophold på højlandshotel med dejlige værelser med eget badeværelse
  • Morgenmad og aftensmad på højskolen – frokost betaler man selv
  • Leje af yogasal inkl .yogamåtter og bolsters
  • Daglig kaffe, urtete, te og frugtsmoothie med enten frugt eller kage eller scones
  • Buskørsel ved vandreture
  • Dansktalende kursusledere og instruktører
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Lufthavnsskatter og afgifter

Prisen inkluderer ikke

  • Frokost *4
  • Drikkevarer til alle måltider 

YIN YOGA

Du kan du give dig helt hen og nyde de rolige, frigørende og udrensende Yin Yoga stillinger som foregår siddende eller liggende. Lange dybe stræk hvor vi kommer ned i gear og ruster os til det der kommer. Lange dybe stræk som strækker bindevæv, sener og ledbånd samt styrker knoglerne. Når vi er i stillingerne i lang tid, 2-5 minutter, bliver bindevævet stærkere og mere væskefyldt. Samtidig giver kroppen langsomt efter. Nervesystemet modtager impulser om at det her er ok, og du kan derfor komme endnu dybere ind i et stræk. Der bliver skabt plads i kroppen til fornyet energi. Der løsnes op for små og store spændinger.

Samtidig øver vi os i at blive bekvemme med det ubekvemme. At VÆRE med os selv i lang tid, at MÆRKE os selv og kroppen. Noget de fleste af os slet, slet ikke er vant til. Du bliver et mere rummeligt menneske, både over for dig selv men også over for dine omgivelser.

Når du deltager, vil du opleve at du får mere ro i krop og sind. Du mindsker smerter i kroppen og bliver bedre til at stoppe op og mærke efter – også i dagligdagen. Du mindsker symptomer på stress, angst og depression m.v.

Når du deltager, vil du mærke hvordan yogaen påvirker kroppen. Du lindrer smerter, afhjælper hormonelle ubalancer, forbedrer nattesøvnen nedsætter stress m.v.

Der drysses Yin Pulseringer hen over yin yogaen. Yin Pulsering er små blide bevægelser der foretages liggende. Bevægelserne skaber større mobilitet og et hydreret væv. Derudover kommer du i en endnu større kontakt med kroppen. Du kan simpelthen mærke dig selv endnu mere og bedre når Yin Pulseringerne kombineres med de stilleliggende yinyoga stillinger.

Alle kan være med. Der kræves ingen forkundskaber.

MEDITATION

Meditation er en praksis, hvor du er fuldt opmærksom og nærværende. Typisk med fokus på eks. åndedrættet, en visualisering, ting omkring dig eller kroppen. Du finder ind i en ro og stilhed som skal opleves. Dette kan ikke beskrives i ord. Det skal prøves. Meditation hjælper til at finde ro og balance i hverdagen, at give et åndehul hvor du får tanket fornyet energi, koncentration og fokus.

Det gennemgående tema på dette retreat er at mærke indad, at mærke vores krop – at mærke sindet. Blive opmærksom på vore tanker, følelser og intuition. At finde ind i en dyb RO i krop og sind.

ANDRE DELTAGERE SIGER

“Super godt Retreat. God guidet yoga. God balance mellem yoga, meditation og egentid. Dejligt at opleve at stillingerne kan gøres på forskellige måder. Der er meget fokus på at lytte til din egen krop – det er en god øvelse, samt godt at det ikke skal udføres på en bestemt måde (stillingerne tilpasses den enkelte krop, red.). Jeg har fået et mere rummende og åbent sind. I løbet af forløbet havde jeg færre og færre forstyrrende tanker under yoga og meditation. Jeg var mere taknemmelig.” – Gitte

 

”Jeg får ikke nok yoga i hverdagen, derfor tilmeldte jeg mig. Et ophold giver også tid til mig selv, ro og venindetid. Det har været et fantastisk program med ro og fordybelse. Sanna er meget rolig, afventende, opmærksom på forskelligheder og rummelig. Alle kan deltage og ingen føler sig uvidende eller uøvede. Jeg oplever ro og velvære, ømhed og er nysgerrig på mere viden om kroppen. Jeg vil gerne afsted igen. // Laila Kastbjerg

 

“Jeg kan på det kraftigste anbefale et retreat med Sanna. Hun er god, hjælpsom og sørger for at der er god plads til individuelle behov. Jeg oplever en indre ro, men jeg tror lige jeg skal have det lidt på afstand for at vide hvad mit outcome har været. JA, jeg vil gerne afsted med Sanna igen. Sanna, du er en den bedste underviser jeg har prøvet” – Tina Colvey

 

“Jeg har været afsted for at få fordybelse og fokus på mig selv. Det har været en fantastisk oplevelse. Sanna er dygtig, ordentlig og har en dejlig personlighed. Hun underviser meget personligt, med fokus på den enkeltes krop. Jeg føler ro og er afslappet i hoved og krop. Ja, jeg vil afsted igen. En passende længde – 4 dage – til hvad jeg kan kapere.” // Lis Jørgensen

SE FLERE ANMELDELSER HER

DU TILMELDES HOS ANNAS HØJSKOLE (Rejsegarantifonden nr. 3122) – du føres til siden for tilmelding via nedenstående link:

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. 

 

Cookiepolitik

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

Hvor længe bliver cookies gemt?

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.

Sådan afviser eller sletter du cookies

Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Hvordan sletter man cookies?

Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:

Ændring af dit samtykke

Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.