Herregårds Yinyoga Retreat med vandringer, silence og mulighed for Spa & Wellness

2026 – se datoer nedenfor

Med Yinyoga, mindfullness, reflektionstid og vandreture. Vi bliver klogere på hvad stress er – og hvordan vi håndterer den

EKSKLUSIVT HERREGÅRDS YINYOGA RETREAT MED SILENCE OG VANDRETURE samt mulighed for SPA & WELLNESS

Du inviteres til at træde ind i de smukke og rolige omgivelser på Hotel BramslevGaard, hvor du kan give dig selv plads til at finde ro, slappe af og lade op. Her får du mulighed for at koble helt fra, nyde stilheden og finde indre balance i historiske rammer tæt på Mariager Fjord.

Over fire dage kan du forkæle dig selv med yin yoga, mindfulness og meditation. Der er også mulighed for at prøve kræfter med ca. 20 timers stilhed, hvis man ønsker det. Stilheden lader dig slippe hverdagens støj og finde klarhed. Her dukker de vigtigste svar ofte op – fordi du giver dig selv tid til at lytte.

I en travl hverdag kan vi nemt ende på autopilot, hvor vi gør det, der forventes, uden at mærke efter, om det føles rigtigt. Dette retreat er din chance for at sætte tempoet ned, reflektere og finde ro i et trygt og inspirerende miljø.

Hotel BramslevGaard byder hjerteligt alle gæster velkommen til deres idylliske oase midt i det fredede og naturskønne landskab i Bramslev Bakker ved Hobro.

Her garanterer de en uforglemmelig oplevelse, hvor hver detalje er indrammet af den stærkt kuperede terræn og omgivet af skønheden fra naturens egen palet.

Kun 200 meter fra hotellets dørtrin åbner sig den storslåede udsigt over Mariager Fjord, som betragtes som en af Danmarks smukkeste fjorde og er omgivet af en særegen vegetation, der tilføjer et unikt præg til området.

 

4 DAGE UDEN KRAV, FORVENTNINGER OG FORPLIGTELSER

Hen over 4 dage kan du forkæle dig selv med masser af yinyoga, pulseringer, mindfulness og meditationer samt ca. 20-30 timers stilhed. Stilhed hvor vi går 100% offline, ikke taler, hverken med hinanden eller med andre. Du opdager måske, at du finder svar på nogle af de spørgsmål og overvejelser du eventuelt går og tumler med. Det er i stilheden du finder svarene. Svar der kommer indefra. Du hører dem fordi du giver dig til at være stille – og lytte.

I hverdagen kører vi ofte på autopilot, gør hvad der forventes af os, uden rigtigt at give os tid til at mærke om det egentlig føles rigtigt. I disse dage er der tid, tid og mere tid. Det kan være her du mærker hvad fremtiden skal bibringe dig.

 

 Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 5.995 kr.

”De oplyste priser er gældende ved tilmelding og betaling senest 27. december 2025. Herefter forventes prisen at stige op til 6.495 kr. (2026 priser). Dette skyldes at der pr. 1. januar 2026 skal lægges moms på yogaundervisning, hvilket der ikke har været tidligere. SAMTIDIG arbejdes der på et Sundhedsfradrag på yogaundervisning – p.t. 1.750 kr. årligt. (Som du kender det fra håndværkerfradrag).Dette fradrag kan således udnyttes ved deltagelse på yogaretreat her hos os. Når vi kender beløbets størrelse vil vi oplyse det her på siden.”


Enkeltværelsestillæg: 900 kr.

PRISEN INKLUDERER:

  • 3 x overnatning i delt standard dobbeltværelse
  • Alle måltider* fra ankomst til afrejse
  • Fri kaffe, te, vand, frugt og eftermiddagssnack
  • Yoga, meditationer og mindfullness, workshop
  • 2 timers privat spa og wellness
  • Bonus: Live musik til udvalgt yoga session

*Måltiderne er baseret på grønt og fisk, og indimellem kylling, tilberedt med årstidens og så vidt muligt lokale råvarer. Man betaler selv for vand til maden.

For at sikre din reservation, opkræves der et depositum på 1.500 kr. Restbeløbet for opholdet skal betales senest en måned før ankomst.

HEREFTER ER TILMELDING BINDENDE OG BETALING KAN IKKE REFUNDERES.

DU BOOKER DIREKTE PÅ HOTELLET

Kontakt information:

Bramslev Bakker 4, Valsgaard, 9500 Hobro

Torsdag 15.- søndag 18. Januar

Nytårs Yinyoga retreat med vandring, silence samt Spa & Wellness.

Vi slipper 2025 og giver plads til at reflektere og skabe intentioner for 2026. Vi bliver klogere på hvad stress er – og hvordan vi håndterer den.

Tirsdag 27. – fredag 31. juli


Sommer Yinyogaretreat med vandring, silence, Spa & Wellness.

Vi får mulighed for at give os selv rolige dage og få fornyet energi til hverdagen. Vi vandrer, bader på Bramslev Strand og nyder Spa & Wellness

Torsdag 22. – søndag 25. oktober

Efterårs Yinyogaretreat med Vandring, silence, Spa & Wellness.

DIN PAUSE FRA HVERDAGEN, hvor du kommer ned i gear og kan nyde nogle efterårsdage med fuld forkælelse. Det er også her du giver dig selv muligheden for at tage nogle dage uden krav, forventninger og pligter.

Yoga Retreat – Giv dig selv ro

Du inviteres ind i fantastiske rammer og omgivelser med muligheden for at komme helt, helt ned i gear, at lade op, slappe af, reflektere, nyde stilheden alt medens den indre ro indfinder sig.

I samarbejde med Hotel Bramslevgaard byder vi hjerteligt alle gæster velkommen til den idylliske oase midt i det fredede og naturskønne landskab i Bramslev Bakker ved Hobro. Her garanterer vi en uforglemmelig oplevelse, hvor hver detalje er indrammet af den stærkt kuperede terræn og omgivet af skønheden fra naturens egen palet.

Kun 200 meter fra hotellets dørtrin åbner sig den storslåede udsigt over Mariager Fjord, som betragtes som en af Danmarks smukkeste fjorde og er omgivet af en særegen vegetation, der tilføjer et unikt præg til området.

4 DAGE UDEN KRAV, FORVENTNINGER OG FORPLIGTELSER

Hen over 4 dage kan du forkæle dig selv med masser af yinyoga, pulseringer, mindfulness og meditationer. Der er også mulighed for at prøve kræfter med ca. 20 timers stilhed, hvis man ønsker det. Stilheden lader dig slippe hverdagens støj og finde klarhed. Her dukker de vigtigste svar ofte op – fordi du giver dig selv tid til at lytte.

I hverdagen kører vi ofte på autopilot, gør hvad der forventes af os, uden rigtigt at give os tid til at mærke om det egentlig føles rigtigt. I disse dage er der tid, tid og mere tid. Det kan være her du mærker hvad fremtiden skal bibringe dig.

Tilmelding skal ske via mail eller telefon til Hotel Bramslevgaard. Betalingen kan ske via mobilepay eller bankoverførsel. Få mere information omkring dette ved henvendelse. Tilmeldingen er bindende en måned før ankomst. Herefter kan betalingen ikke refunderes.

Info om hotellet:

Bramslev Bakker 4, Valsgaard, 9500 Hobro

info@bramslevgaard.dk
+45 98 51 20 30

PROGRAM

Læs mere om de forskellige elementer og faciliteter på opholdet. Cirka 14 dage før opholdet modtager du en infomail med praktiske oplysninger fra din underviser Sanna. Hold øje med indbakken og tjek spamfilter. 

Alt det programsatter et blot et tilbud. Har du lyst til at lave noget andet undervejs er der selvfølgelig mulighed for det.

DAG 1 - ANKOMSTDAG
Kl. 15.00 – 18.00

Indtjekning på Hotel BramslevGaard – egentid. 

Kl. 18.00 – 19.00
Velkomst og præsentation, vi hilser på hinanden.
Vi mødes i yogalokalet.

Kl. 19.00
Middag

Kl. 20.30
Guidet meditation

Kaffe, te, frugt er tilgængeligt hele dagen v/yogalokalet. Der serveres snack om eftermiddagen.

DAG 2

Kl. 7.30
Yinyoga

Kl. 9.00 – 10.30
Morgenbuffet og egentid

Kl. 10.30
DEN RØDE TRÅD – Bliv mere bevidst i hverdagen. Reflektionstid opstartes.

Kl. 12.00
STILLEPERIODE STARTER – egen reflektionstid

Kl. 12. 00
Egentid / Frokost – kan evt. medbringes på værelset, i restauranten eller i loungen.

Kl. 13.00
Mindfull Walk starter fra hotellet. 3,9 km.

Kl. 15.00
Kaffe, te m.v. på hotellet

Kl. 17.00 – 19.00
Yinyoga i stilhed

Kl. 19.00 
Middag i stilhed – kan evt. medbringes på værelset, i restauranten eller i loungen. Herefter egentid og godnat.

Kaffe, te, frugt er tilgængeligt hele dagen v/yogalokalet. Der serveres snack om eftermiddagen.

DAG 3

Kl. 7.30
Yinyoga

Kl. 9.00
Stilhed ophører eller kan forsættes frem til festmiddagen

Kl. 9.00 – 10.00
Morgenmad – herefter ”egentid”. Du kan evt. fortsætte stilheden, nyde hotellets faciliteter, naturen eller sætte dig til rette i loungen.

Kl. 10.30
Vandreture startes fra hotellet. Vi får madpakker med. Der kan vælges mellem forskellige ruter. Fra 3,9 – 10 km, som er afmærkede ruter i terræn. Der er også mulighed for at gå sin egen flade, korte rute. Der gøres undervejs stop for en kort meditation samt stop for badning ved Bramslev Strand hvis nogen ønsker at bade.

Ønsker du i stedet at nyde dagen for dig selv, måske med Spa & Wellness er det også en mulighed.

Kl. 15.00
Kaffe, te m.v. på hotellet

Kl. 17.00 – 18.30
Yinyoga og afspænding

Kl. 19.00
Festmiddag og hygge

DAG 4

Kl. 7.30
Yinyoga

Kl. 9.00 – 10.15
Morgenbuffet og udtjekning

Kl. 10.15 – 11.30
Afrunding, meditation og afsked

HUSK – HELE PROGRAMMET ER BLOT ET TILBUD, ER DER NOGET DU FÅR LYST TIL AT SPRINGE OVER ER DET HELT OK.

(Mindre ændringer i programmet kan forekomme)

YINYOGA

YINYOGA
Du kan du give dig helt hen og nyde de rolige, frigørende og udrensende klassiske Yinyoga stillinger som foregår siddende eller liggende. Lange dybe stræk hvor vi kommer ned i gear og ruster os til det der kommer. Lange dybe stræk som strækker bindevæv, muskler og styrker knoglerne. Når vi er i stillingerne i lang tid, 2-5 minutter, bliver bindevævet stærkere og mere væskefyldt. Samtidig giver kroppen langsomt efter. Nervesystemet modtager impulser om at det her er ok og du kan derfor komme endnu dybere ind i et stræk. Der bliver skabt plads i kroppen til fornyet energi. Der løsnes op for små og store spændinger.

YIN PULSERINGER

Yin Yogaen bliver krydret med Yin Pulseringer som er små sanselige og rytmiske blide bevægelser, der øger cirkulationen gennem kroppens væv og reducere træthed og spændinger i kroppen. Yin Pulseringerne fungerer som en ’chi-pumpe’, der ilter blodet, nærer og hydrerer vævene og smører leddene.

Yin pulseringerne fungerer super godt kombineret med de skønne klassiske Yin-stræk. Både i Yin Yoga og Yin Pulseringer arbejder vi med tyngdekraften som vores ven for bedre at mestre kunsten at slappe af og afspænde kroppen.

SILENCE - TID I STILHED

Under opholdet er der mulighed for 20 timers silence, der kan forlænges med 8 timer, hvis du ønsker. En tid uden samtaler. En tid off-line og med slukket tv. En tid i sit eget selvskab med de sanselige oplevelser af krop, sind og følelser og natur med mulighed for reflektion.

Stilleperioden er et tilbud man ikke behøver deltage i.

DEN RØDE TRÅD

På 2. dagens formiddag får du mulighed for at blive endnu klogere på hvem du er og ikke mindst hvordan du bliver mere bevidst i dagligdagen. Bevidst om hvordan din krop og sind har det og hvordan du kan blive bedre til at vælge mellem at sige ja og nej, at sige ja og nej til både store og små ting i dit liv. Du lærer at meditere, en praksis der kan være guld værd i en travl hverdag. Du lærer hvordan du kan forkæle dig selv med små pauser i hverdagen. Pauser der hjælper dig til at have et liv i en sund balance.

SPA & WELLNESS

Med i opholdet er 2 timers privat spa i vores wellness område.  Området består af en stor sauna, 6-mands jacuzzi, udendørs balkon med udsigt til haven samt bad & toilet. Henvendelse i receptionen for at booke tid. Yderligere tid kan tilkøbes for kr. 150,-  pr. person pr. time.

LIVE-MUSIK V. BASSIST SØREN BALDWIN

Musiker og bassist Søren Baldwin lægger det blide understøttende lydbillede på Yogasekvensen og den efterfølgende afspænding på 3. dagen. Glæd dig til den dybt meditative lydbølge vi inviterer ind i krop og sind. Noget der er svært at forklare, men som skal opleves. Søren bruger selv denne musik meditativt og mindfuldt.

BRAMSLEV BAKKER OG STRAND

Der er vandreture på 2. og 3. dag for dem der har lyst. Hotellet ligger på toppen af Bramslev Bakker hvor der er markerede ruter fra 2,3 km til 10 km.

Bramslev Bakker er et unikt naturområde med kuperet terræn og mange vandreruter langs med Mariager Fjord.

Der er rig mulighed for at nyde udsigten ud over Mariager Fjord og indtage medbragt mad eller blot tage en pause på en af de mange bænke undervejs.

Har du lyst til at tage en badetur i fjorden ligger den fine Bramslev Strand lige ved de markerede vandreture.

Alt sammen i tæt forbindelse med hotellet.

DIN UNDERVISER
DIN UNDERVISER

Programlægger og underviser hedder Sanna Carlsen, er årgang 1968 og certificeret Hatha og Yinyogainstruktør. Hun underviser bl.a. i Yin- og Hatha yoga og er indehaver af yogastudiet YOGA by SANNA i Frederikshavn. Hun har stor erfaring med undervisning på Yoga Retreats, med flere hundrede deltagere de seneste år. Hun bygger hele tiden ovenpå sine yogauddannelser, senest 100 timers Yin Pulseringer. Hun kan ikke lade være.

Hun underviser indendørs ugehold hen over året.  Derudover har hun i flere år undervist i forløb for stress-, angst- og depressionsramte, hvor yoga, mindfullnes og meditation er en stor del af de værktøjer der bruges.

Deltagerne hjælpes til at blive mere bevidste og nærværende i hverdagen. Hun har selv mediteret dagligt og dyrket yoga i flere år og det kom rigtigt ind under huden i et flerårigt sygdomsforløb med stress, hvor mange erkendelser og en stor omlægning af sit liv var resultatet af det.

Sanna har desuden skabt yogaklubben DIT YOGA UNIVERS. Her undervises online og live online. Der er desuden adgang til bl.a. online videoer med yoga, mindfullness og meditationer, yogafilosofi, opskrifter, livstilstips m.v.

Sanna vil med den skønneste stemmeføring og sit positive sind føre dig gennem den forlængede weekend. LÆS ANBEFALINGER AF SANNA

”Som underviser glæder jeg mig utroligt til at byde dig velkommen til max. forkælelse på dette vidunderlige retreat, hvor jeg vil gøre ALT for at du kommer hjem med en oplevelse for livet og ikke mindst dyb, dyb ro i krop og sind.  – Kærlig hilsen Sanna”

Derudover har hun et mindre keramikværksted KERAMIK by SANNA – hvor du kan købe og bestille stentøjskeramik. Se mere HER

HVEM KAN DELTAGE?

Alle +16 år, som kan deltage i en normal yogatime.  

PRIS

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 5.995 kr.
Enkeltværelsestillæg: 900 kr.

Tilmelding skal ske via mail eller telefon. Betalingen kan ske via mobilepay eller bankoverførsel. Få mere information omkring dette ved henvendelse. Tilmeldingen er bindende for opholdet senest en måned før ankomst. Herefter kan betalingen ikke refunderes.

SAMKØRSEL

Der er tilknyttet en Facebookgruppe til arrangementet. Du får tilsendt et link sammen med en infomail 14 dage før start. I gruppen er der mulighed for at tilbyde et lift til andre – eller efterspørge hos andre.

TILMELDING

Du tilmelder dig ved at kontakte herregårdshotellet Hotel BramslevGaard på tlf.    eller via mail på

info@bramslevgaard.dk

eller tlf.:

+45 98 51 20 30

TILMELDING

Du tilmelder dig ved at kontakte herregårdshotellet Hotel BramslevGaard på tlf.    eller via mail på

info@bramslevgaard.dk

eller tlf.:

+45 98 51 20 30

Jeg havde ikke været afsted før. Sanna er meget afslappende og tillidsfuld med stor indsigt i krop og sjæl. Jeg oplever ømhed i skuldre, lænd og nakke nu bagefter.

Mentalt har det givet mig nogle værktøjer til at “være i mig selv”.

Til andre: “Meld dig til! Det er godt for krop og sjæl”

Jeg har lyst til at komme igen og får helt sikkert brug for det igen. Jeg er fuldstændig tryg i at komme igen. Næste gang måske sammen med en veninde. Længden (4 dage, red.) er meget tilpas.

Henriette Støvlbæk

Sanna har en meget behagelig stemme, toneleje, tempo, og tilpas guidning gennem øvelserne. Hun er rolig, ydmyg, venlig, imødekommende og fagligt dygtig. Det er et rigtig godt retreat med en meget kompetent underviser.

Jeg har før dette ophold været “bange for/tilbageholdende” med at strække ud pga. bindevævssygdom. Nu tør jeg godt slappe helt af ud i stillingerne.

JA, kommer gerne igen.

Tina Førby Larsen

Sanna guider behageligt, er nem at forstå, har en stemme der skaber ro. Jeg oplever mere velvære og ro efterfølgende. Har en større indsigt i hvor jeg er på vej hen, mere taknemmelighed.

Jeg vil gerne afsted igen, det har været en god kombination af yoga og ny øget selvindsigt. Så til dig derude: Tag afsted, forkæl dig selv.

Hotellet/omgivelser (BramslevGaard Hotel, red.) Et fantastisk flot sted med skøn natur omkring. God service og venligt personale. Mad god – gode og anderledes smage.

Inge Vindeløb Kristensen

Cookiepolitik

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

Hvor længe bliver cookies gemt?

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.

Sådan afviser eller sletter du cookies

Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Hvordan sletter man cookies?

Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:

Ændring af dit samtykke

Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.