Sommer Yoga Retreat med Silence, klangskåle og yoga på stranden

 

16. – 19. juni 2022

– i hjertet af Frederikshavn

 

 

Incl. workshop “Bliv mere bevidst i hverdagen, 1.” – slip stress

(Ja, palmerne står på Palmestranden i Frederikshavn hver sommer)

Jeg har fået glæde og ro, balance i krop og sind. Det har været meget givende. Jeg har “fundet hjem” i yin-yogaen. 

Mette J. Knixbüll

Sanna er super dygtig, behagelig og har en skøn stemme. Jeg er sluppet af med langvarige smerter, som jeg har gået til behandling for i måneder. Mange af mine ømme steder er forsvundet og jeg har lyst til mere. 

Heidi Gade

Det har været noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg har fundet nye veje der skal afprøves, ting der har udfordret mig fysisk og mentalt. Sanna er helt fantastisk, rolig, ærlig, smuk udstråling og meget åben. Kroppen har det godt, føles udhvilet, frisk – ingen smerter. Hovedet har mange visioner og tanker om tiltag som kan ændre mit liv til det bedre. JA, jeg vil gerne afsted med Sanna igen. Det har været en skøn oplevelse. 

Edith Pedersen

Giv dig selv muligheden for at komme helt ned i gear og finde ind til den dybe ro inde i dig.

Indhold
I YOGA by SANNAs vanlige yogalokale Teglgårdsvej 26, 9900 Frederikshavn laver vi skøn yin og yinyang yoga, mindfulness & meditationer alle dage. Dette understøttes af de blide beroligende lyde og lydbølger fra vindklokker og klangskåle. Derudover tilbydes du workshoppen “Bliv mere bevidst i hverdagen, 1.”, hvor vi fokuserer på at mærke os selv bedre og træffe bevidste valg. Bl.a. når vi siger ja og nej.

Med andre ord fuld forkælelse og de allerbedste betingelser for at komme helt, helt ned i gear og lade op. At lade den indre ro indfinde sig. En ro der går langt, langt dybere ind end din almindelige yogapraksis i hverdagen. Fokus alle 4 dage, er at blive bedre til at mærke sig selv – og dermed, at mærke hvad der gør en noget godt og at sige fra over for det der dræner.


Brug denne yogaferie på at ”trække stikket”

Du kender måske i forvejen den store gevinst 1 yogasession giver dig både i krop og sind. Dette mangedobles når kroppen bombarderes med utallige sessioner med yoga, mindfulness, meditationer samt den beroligende påvirkning af Sannas æteriske olier og vindklokker og klangskåles vibrationer. En påvirkning der åbner dine sanser, så du kigger indad og får dig fra hovedet og dybt ind i hver en celle af kroppen. Efter denne weekend kan du i DEN GRAD mærke dig selv igen.

 

Hen over disse dage arbejder vi både i yoga, mindfulness samt meditationerne på at blive mere bevidste og at lytte til kroppens 4 visdomscentre. Denne bevidsthed vil hjælpe dig i hverdagen til at lytte til kroppens signaler og tydelige sprog, når vi oplever tanker, følelser, smerter eller andet der i alt for høj grad fanger vores opmærksomhed. Vi lærer at lytte efter og ikke bare ignorere symptomerne i en travl hverdag.

 

Yin Yoga – en stille revolution

Du kan du give dig helt hen og nyde de rolige, frigørende og udrensende Yin Yoga stillinger som foregår siddende eller liggende. Lange dybe stræk hvor vi kommer ned i gear og ruster os til det der kommer. Lange dybe stræk som strækker bindevæv, sener og ledbånd samt styrker knoglerne. Når vi er i stillingerne i lang tid, 2-7 minutter, bliver bindevævet stærkere og mere væskefyldt. Samtidig giver kroppen langsomt efter. Nervesystemet modtager impulser om at det her er ok og du kan derfor komme endnu dybere ind i et stræk. Der bliver skabt plads i kroppen til fornyet energi. Der løsnes op for små og store spændinger. Krop og sind giver slip på symptomer på stress, smerter, ubehag.
Samtidig øver vi os i at blive bekvemme med det ubekvemme. At VÆRE med os selv i lang tid, at MÆRKE os selv og kroppen. Noget de fleste af os slet, slet ikke er vant til. Du bliver et mere rummeligt menneske, både over for dig selv men også over for dine omgivelser. Undervisningen differentieres, så ALLE KAN DELTAGE.

YINYANG YOGA
Morgenyoga med blide bevægelser, der skaber en skøn energi i kroppen.
LÆS MERE OM DE FORSKELLIGE YOGAFORMER HER

 

WORKSHOP – “Bliv mere bevidst i hverdagen, 1”
Har du lyst til at fordybe dig nærmere i hvem du er, samt blive klogere på hvordan du bliver mere bevidst i dagligdagen kan du deltage i denne workshop. Bevidst om hvordan din krop og sind har det og hvordan du kan blive bedre til at vælge mellem at sige ja og nej, at sige ja og nej til både store og små ting i dit liv. Du lærer at meditere, en praksis der kan være guld værd i en travl hverdag. Du lærer hvordan du kan forkæle dig selv med små pauser i hverdagen. Pauser der hjælper dig til at have et liv i en sund balance. Du kommer også til at mærke efter om der skal ske nogle forandringer, samt hvilke. Du får hjælp til at implementere disse i din hverdag.
Workshoppen er et tilbud, som du blot kan springe over hvis du vil nyde opholdet på anden vis. Den er på programmet fredag og søndag formiddag.

 

HVOR
I centrum af Frederikshavn og gåafstand af bus- og togstation (6-8 min.) ligger yogalokale, spisested samt overnatningsmulighed samlet indenfor 300 m.

 

AFSTANDE fra yogalokalet
Centrum og shopping – 200 m.
Farmors Café – 250 m.
Herman Bang Bed & Breakfast – 300 m.
Palmestranden (ja, der er palmer) – 1,5 km.
Cloostårnet (udsigtstårn med udsigt over hele Nordjylland. Fra Skagen til Rubjerg Knud i vest) – 5,5 km.
Knivholtskoven
Bangsbo Skov med bl.a. udsigtspunkterne Pikkerbakken og Bangsbo Fort – ca. 4 km.

 

OVERNATNING
Vi har lavet aftale med Best Western Herman Bang samt Herman Bang Bed & Breakfast, hvor du kan få overnatning fra 350,- kr. Det kan også være du bor i nærheden og overnatter hjemme eller finder anden løsning.

 

OVERNATNING - Hotel Herman Bang eller Herman Bang Bed & Breakfast

Bed & Breakfast i Skolegade 2:

Indtjekning er på Best Western hotellet i Tordenskjoldsgade 3, hvor der udleveres nøgle og kode til døren.

Morgenmad serveres på Best Western hotellet.

 

Overnatning 1 person i dobbeltværelse 350,- morgenmad kr. 95,- i alt kr. 445,- pr. person

Overnatning 2 personer i dobbeltværelse 450,- morgenmad 2×95,- i alt kr. 640,- for 2 personer.

Læs mere Herman Bang Bed & Breakfast

 

Best Western Hotel Herman Bang:

Enkelt værelse 1 person inklusiv morgenmad kr. 595,-

1 person i dobbeltværelse inklusiv morgenmad 745,-

2 personer i dobbeltværelse inklusiv morgenmad kr. 895,-

 

Morgenmad serveres alle hverdage fra kl. 16:30-09:30 Lørdag, søndage og helligdage fra kl. 07:00-10:30

Læs mere om Hotel Herman Bang

BOOK direkte hos Best Western på tlf. 9842 2166

BRUG KODEN: Yoga by Sanna
for at booke til ovennævnte priser.

FORPLEJNING
Vi spiser flere fælles måltiger på den hyggelige, centralt beliggende Farmors Café 250 m. væk fra yogalokalet – Danmarksgade 37. Maden vi nyder på opholdet er så vidt muligt tilberedt af lokale råvarer. Er du allergiker, skal der gives besked til YOGA by SANNA, senest 1 uge før.

Se mere om Farmors Café

 

PROGRAM

TORSDAG 16. juni 2022

Kl. 15.00                Indtjekning på overnatningssted, mulighed for at se lidt på omgivelserne
Kl. 17.00 – 18.30  Yin Yoga
KL. 18.30               Spisning på Farmors Café
Kl. 19.45 – 20.30  Meditation
Kl. 20.30               Urtete, vand, snack

FREDAG 17. juni 2022

Kl. 7.30 – 9.00
Yin Yoga

Kl. 9.00 – 10.30
Morgenmad og egentid

Kl. 10.30
Workshop del 1, – Bliv mere bevidst i hverdagen, 1.

Kl. 12.00 – 13.00
Frokost

Kl. 13.00 – 13.15
Vi går ind i stilleperiode og går OFF-line

Kl. 13.15 – 16.30
Egentid i stilhed, måske går du en tur til Palmestranden og nyder det blide bølgeskvulp og tager en tur i bølgerne

Kl. 16.30 – 18.00
Yin Yoga i stilhed

Kl. 19.00 – 20.30
Middag i stilhed med mulighed for at sidde i gårdhaven hos Farmors Café

Kl. 20.30 – 21.15
Guidet meditation i stilhed

Kl. 21.15
Urtete, snack i stilhed – egentid og godnat

LØRDAG 18. juni 2022

Kl. 7.30 – 9.00
Morgenyoga i stilhed

Kl. 9.00
Stilhed ophører

Kl. 9.00 
Morgenmad – herefter ”egentid”. Du kan evt. fortsætte stilheden, nyde de lokale seværdigheder; Palmestranden, Fiskerklyngen eller skovene og de skønne udsigspunkter, hvor du kan se Sæby, Læsø, Skagen og vestkysten

Kl. 15.00 – 16.00

Kaffe/te og kage på Farmors Café (tilkøb, 55 kr.)

Kl. 16.30 – 18.00
Yin Yoga

Kl. 19 –
Festmiddag og hygge

SØNDAG 19. juni 2022

Kl. 7.30- 9.00
Morgenmad og udtjekning (hvis du bor på hotel)

Kl. 9.00 – 10.30
Morgenyoga
Vi laver yoga på stranden hvis vejret tillader det. 

Kl. 10.30 – 12.30
Workshop, del 2, Bliv mere bevidst i hverdagen, 1. Afrunding og afsked.

RETREAT GENNEMFØRES VED MIN. 8 DELTAGERE

PRIS KUN 2.695,- KR. – DU FÅR:

  • Yoga, meditationer og mindfullness i 4 dage
  • 1 x frokost på Farmors Café
  • 3 x aftensmad på Farmors Café
  • ALLE måltider er vegetariske og så vidt muligt af lokale råvarer

Kaffe/te & kage lørdag eftermiddag kan tilkøbes ved tilmelding for 55 kr. (normalpris 74,- kr.). Serveres på Farmors Café.

 

Din underviser

Programlægger og underviser er undertegnede Sanna Carlsen, 53 år og certificeret Hatha og Yinyogainstruktør. Jeg underviser bl.a. i Yin- og Hatha yoga og er indehaver af yogastudiet YOGA by SANNA i Frederikshavn. Jeg har god erfaring med undervisning på Yoga Retreats. Hvert år bygger jeg min. 50 timer på mine yogauddannelser. Jeg kan ikke lade være. Jeg underviser flere hold indendørs samt udendørs i april-oktober. Derudover har jeg i flere år undervist i forløb for stress-, angst- og depressionsramte, hvor yoga, mindfullnes og meditation er en stor del af de værktøjer der bruges.

Deltagerne hjælpes til at blive mere bevidste og nærværende i hverdagen. Jeg har selv mediteret dagligt og dyrket yoga i flere år og det kom rigtigt ind under huden i et flerårigt sygdomsforløb med stress, hvor mange erkendelser og en stor omlægning af mit liv var resultatet af det. Jeg har desuden skabt yogaklubben DIT YOGA UNIVERS. Et univers med videoer med yoga, mindfullness og meditationer, yogafilosofi, opskrifter, livstilstips m.v. Samtidig mødes vi ofte LIVE.  Jeg udvikler desuden online yoga og stress forløb man kan gennemføre hjemme hos sig selv.

LÆS MERE om Sanna HER

Hvem kan deltage?

ALLE +16 år, som kan deltage i en normal yogatime. Om du er begynder eller øvet tilpasses stillingerne til DIN KROP.

Medbring
Evt. eget yogaudstyr ellers har jeg det hele. Et lagen til at lægge under yogamåtten når vi 1 til flere gange laver yoga på stranden.
Drikkedunk til vand.

Har du spørgsmål til dette yin yoga retreat kan Sanna kontaktes via sanna@yogabysanna.dk eller på tlf. 25 56 49 14

 

Håber vi ses til en weekend med DIG i fokus.

 

Kærligst Sanna

Anmeldelser fra tidligere deltagere på yogaophold med YOGA by SANNA:

“Sanna har en behagelig skøn stemme, hun er dygtig, dejlig og helt nede på jorden. Hun er nem at forstå. Jeg vil gerne have mere.” // Ann L. Gyldenløve

“Jeg oplever Sanna som nærværende og tilstede, oprigtig, kompetent, høj faglighed, reflekterende og lyttende. Min oplevelse sætter spor og aftryk i hjertet.” // Marianne Hansen

“Sanna har en skøn stemme, hun er så fin, tiltalende og dygtig. Det har givet mig lyst til mere yoga.” // Dorte Uldall

”Har været på ”ferie med et formål”. Tid til at lære noget om mig selv. Blive ”nulstillet” og komme helt ned i gear. Jeg vender helt klart gerne tilbage på retreat med YOGA by SANNA. Tror det vil være nødvendigt for mig, for at blive i vanen med at prioritere og ”fremelske” freden i krop og sind.” –  Amalie

”Hvor var det en dejlig oplevelse. God kombination med yoga, morgenbadning i havet og spa. Jeg vil helt klart gerne deltage i et retreat med YOGA by SANNA igen, da jeg kom helt ned i gear og tempo og kunne mærke min krop. God vegetarisk mad og lækker morgenbuffet.” –  Mette Hedemann

“Det har været helt fantastisk for mig, jeg vil gerne afsted igen. Sanna har en dejlig stemme, behagelig og super dygtig og god underviser” // Elin Sejten

”Jeg vil helt klart anbefale andre at deltage i et yoga retreat med YOGA by SANNA eller på et almindeligt yogahold hos SANNA. Jeg er ikke yoga-trænet, så føler jeg blev guidet godt. Jeg er klar til selv at fortsætte med yoga. // Lene Bendix